top of page

OM MIG OG MIN ERFARING

annes hjemmeside2.jpg

Velkommen til! Jeg hedder som sagt Anne, og jeg er 19 år gammel. Jeg har hele mit liv været dyreelsker og hvad der hører med til det! Jeg har tidligere arbejdet frivillig på fuldtid, på et dyreinternat, og det var egentlig der jeg fik øjnene op for grooming af hunde (og i ny og næ også katte). Jeg fandt ud af at jeg virkelig nød det nærvær man får med dyret, når man arbejder så intenst med dem på kort tid. Jeg hørte for nyligt om en veninde, som havde en forfærdelig oplevelse hos en groomer, og så kom ideen som lyn fra en klar himmel. Det kan jeg sgu gøre bedre. Så jeg har sat mig for at skabe gode oplevelser for både dyr og ejer når det kommer til grooming. Jeg har ingen formel uddannelse, men masser af erfaring med hunde og adfærd, og en kæmpe passion for at ville hunden det Aller bedste! 

Mine egne kæledyr privat

Jeg har haft dyr hele livet. da jeg var omkring 6 måneder, fik min familie en bichon havanais ved navn Vaks, og siden da havde jeg et meget tæt forhold til ham og dyr generelt. Han blev desværre aflivet i 2014 grundet alderdoms mæssige komplikationer. i 2008 fik vi vores første kat, som hedder Cookie(som også er det første i ser her på hjemmesiden) hun lever stadig idag i (næsten) bedste velgående, udover nogle aldersbetingede hofteproblemer. Nogle år efter adopterer vi to racekatte, en ragdoll og en norsk skovkat. Caro og Stupid (som vi omdøbte til stubbe). specielt stubbe fik jeg et helt specielt forhold til da han havde et anderledes temperament end de andre katte jeg tidligere havde mødt. Stubbe løber desværre væk nogle år efter, og kommer ikke tilbage. I 2014 overtager jeg en voksen kat fra min mors kusine. Hun er på p-piller og har altid været det, og i forbindelse med dem, finder jeg ud af at hun er syg. Hun har knuder på æggestokkene. Derefter vælger jeg at få fjernet hendes livmoder. Et par år efter begynder hun at få problemer med urinladning og afføring, og problemer står så længe på, at jeg vælger at give hende fred. I 2016 efter afslutningen på min folkeskole vælger jeg at blive fuldtidfrivillig på Nordjyllands Internat og lidt efter min start der, tager jeg en killing med ringorm (og en amputeret hale)  i pleje, som ellers skulle have været aflivet. Efter hans behandlingsforløb vælger jeg at adoptere ham og give ham navnet Buster. Lidt tid efter Busters adoption, finder jeg en kat på internatet, der ligner ham på en prik, ved navnet Barney.  Jeg sender et billede af Barney til min mor og hun bliver smask forelsket og adopterer derefter Barney. Det viser sig at han har fået koldbrænd i halen og får den derfor amputeret inden adoptionen. I 2017 vælger vi at få hund igen, selvom vi svor at vi aldrig skulle have hund igen. Det blev til Schæferblandingen Molly, som trives i bedste velgående. I omkring 1 år efter vi fik Molly, gik jeg hjemme til hverdag og trænede og aktiverede hende. 

Min erfaring ude på internatet

Jeg startede ude på internatet i 2016 efter jeg blev færdig med folkeskolen. Jeg startede med at lave pratiske opgaver såsom rengøring og fodring hos hunde, katte, smådyr og krybdyr. Efter jeg havde været på internatet i noget tid, fik jeg lov til at få mere ansvar.

- Jeg fik mere involvering i dyreværnssager

- Jeg fik lov til at assistere dyrlægen og veterinærsygeplejerskerne

- Jeg hjalp til med diverse administrative opgaver 

- Jeg fik lov til at fodre og rengøre i karantænen

- Jeg tog ud med besøgsdyr

- Jeg deltog i medicinhåndteringskursus 

- Jeg deltog i adfærdskursus til både hund og kat 

- Jeg har fået lov til at dissekere en kat under opsyn af en veterinærsygeplejerske, for at lære mere om dyrets anatomi

Udover det fik jeg bare æren af at være sammen med dyr hver dag og lære vigtige ting af de ansatte på stedet, så jeg kunne komme til det sted af viden hvor jeg er idag

 

bottom of page